Lungerne sørger for, at vi kan trække vejret og at blodet får ilt, så det kan føres rundt i kroppen. Ondartede svulster, som opstår i lungerne og/eller luftvejene, kaldes lungekræft. Lungekræft svækker lungernes funktion og blodet vil derfor få mindre ilt, og man kan få sværere ved at trække vejret. Lungekræft er den anden mest almindelige kræftform i Danmark, og er den type kræft, som er den næst hyppigste blandt danske kvinder, og den tredjehyppigste blandt danske mænd.
Lungekræft inddeles i to hovedtyper:
Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), om består af større celler, der vokser langsomt. Ses hos ca. 80-85 % af de ramte.
Småcellet lungekræft (SCLC), som består af mindre celler, der vokser hurtigt. Ses hos 15-20 % af de ramte.
I de fleste tilfælde skyldes lungekræft rygning, men i 2 ud af 10 skyldes lungekræft rygning, men der er også andre årsager. Andre kendte årsager er passiv rygning, luftforurening, radon, og udsættelse for asbeststøv.
Knap 10.000 danskere lever med lungekræft og hvert år får godt 4.500 danskere konstateret lungekræft.
De mest almindelige symptomer på lungekræft er:
- Hoste
- Hæshed
- Blodigt slim/spyt
- Smerter i brystkasse, skulder eller arm
- Åndenød
- Vægttab
Lungekræft giver som regel ingen eller kun få symptomer i starten. Efterhånden som kræftknuden vokser, bliver symptomerne tydeligere.
Kræft type
Læs mere om:
Når man er i behandling for kræft, er intimitet og seksualitet ofte blandt de områder, der bliver påvirket mest.
Behandlingen ved kræft afhænger af to vigtige parametre: typen af tumor og sygdomsstadiet.
Når en tumor dannes i kroppen, kan kræftceller løsne sig og trænge ind i blodbanerne eller lymfen. Disse celler rejser rundt i kroppen via lymfesystemet og kan nå lymfeknuderne eller via blodbanen til andre organer, hvor de danner metastaser.
Kræft er en overordnet betegnelse for mere end 100 sygdomme, som alle har til fælles, at der sker en ukontrolleret celledeling, der fører til dannelse af en "tumor". Disse tumorer kan være enten godartede eller ondartede.
At prøve at forstå, hvordan testning af biomarkør passer ind i din kræftbehandlingsplan, kan være overvældende. Men at have en fornemmelse af, hvordan testning af biomarkør virker, kan hjælpe dig med at træffe bedre beslutninger med din læge om, hvilke behandlinger der kan være bedst for dig.
At træffe beslutninger for dine nære under deres kræftbehandlingsrejse kan nogle gange være udfordrende. Men disse beslutninger er vigtige for at sikre, at de får den pleje, de har brug for.
Forskningsartikler giver information om kræftforskning. Der er mange forskellige typer kræftforskning, som er publiceret i forskningsartikler, herunder kliniske forsøg, der evaluerer potentielle nye kræftbehandlinger.
Det kan være svært at være positiv hele tiden, når man lever med kræft. Det kan hjælpe at følge et par tips.
Informationen som gives her, er af generel karakter og kan ikke erstatte rådgivning af egen læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale.
PP-UNP-DNK-0232
