Håndtering af problemer forbundet med kost og ernæring: Kvalme og opkastning
Kræftbehandling kan resultere i kvalme og opkastning. Der er forskellige årsager til kvalme og opkastning, såsom irritation af mavetarmkanalen, ændringer i de kemiske receptorer i hjernen, og følelse af behandlingsrelateret angst eller nervøsitet. Kvalme beskrives nogle gange som utilpashed eller en fornemmelse af ubehag i maven, og det kan forekomme med eller uden opkastning. Din læge kan ordinere flere lægemidler, kaldet antiemetika, der kan hjælpe med at forebygge og modvirke kvalme og opkastning.
Tips til personer, der lider af kvalme og opkastning:
- Forebyggelse og tidlig behandling af kvalme og opkastning er mest effektivt. Du bør ikke vente, indtil du føler dig meget utilpas, før du tager din kvalmestillende medicin.
- Tag din kvalmestillende medicin som anvist af din læge, sygeplejerske eller apotekspersonalet.
- Tag antiemetika (medicin, der reducerer opkastning) en halv time til en time før måltider.
- Ring til din læge eller sygeplejerske, hvis din medicin ikke afhjælper symptomerne, eller hvis du bliver ved med at kaste op.
- Prøv at holde styr på, hvornår du har kvalme. Det kan hjælpe din læge eller sygeplejerske med at komme med bedre forslag til, hvordan du kan håndtere dine bivirkninger.
- En tom mave kan gøre kvalme og opkastning værre, så sørg for at spise regelmæssige måltider og snacks.
- Spis små, hyppige måltider (5-6 gange om dagen) i stedet for 3 store måltider.
- Undgå fed mad, krydrede fødevarer og fødevarer med stærk lugt.
- Spis f.eks. kiks, ristet brød og/eller bouillon, der kan være lettere for maven at fordøje.
- Drik væske en halv time før eller efter måltider, da nogle oplever, at indtagelse af drikkevarer sammen med maden kan gøre kvalmen værre.
- Prøv ingefær te, ingefær bolcher, ingefær småkager eller ingefærrod i supper.
Snak altid med din læge eller sygeplejerske om, hvad du oplever i fobindelse med dit mad og måltider. Kontakt din læge, hvis du stadig har kvalme og opkastning, selv efter du har taget dine antiemetika, hvis du ikke er i stand til at spise eller drikke eller taber dig.
De indeholdte helbredsoplysninger er kun beregnet til uddannelsesmæssige formål og er ikke beregnet til at erstatte samtaler med sundhedspersonalet. Alle beslutninger vedrørende patientpleje skal træffes sammen med sundhedspersonalet.
Informationen som gives her er af generel karakter og kan ikke erstatte rådgivning af egen læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale.
PP-ONC-DNK-0601