Forskningsartikler om kliniske forsøg, uanset om disse forsøg er igangværende eller afsluttede, kan give information, der kan hjælpe dig og din læge, når de skal træffe beslutninger om behandling. Disse artikler er dog typisk rettet mod læger og videnskabelige forskere, hvilket gør det svært for nogen uden en videnskabelig baggrund at forstå.

Hvad er et abstract?
Et abstract er et resumé af forskningen. Et abstract kan publiceres i et videnskabeligt tidsskrift i starten af den fulde forskningsartikel, eller de kan bruges ved videnskabelige/medicinske konferencer eller andre formelle præsentationer af forskning. Abstractet indeholder generelt den mest relevante information fra det kliniske forsøg, hvilket giver læserne mulighed for hurtigt at forstå, hvad der blev gjort, og hvad der blev lært.

Når de er tilgængelige, er ”plain language summaries” (PLS’er) en nyttig ressource til at forstå kræftforskningsoplysninger. De beskriver kliniske forsøg og deres resultater i et forenklet sprog og ved hjælp af nyttige visuelle hjælpemidler og infografik, der gør dem nemmere at læse og forstå for folk uden for det videnskabelige samfund. De kan være tilgængelige for abstracts eller for hele forskningsartikler. Det er dog ikke alle abstracter og forskningsartikler, der indeholder en PLS.

Nedenfor er en oversigt over de typiske afsnit i et abstract om resultater af kliniske forsøg. Et abstract kan adskille sig fra et andet abstract i format eller i sektionsnavnene, men de indeholder generelt lignende oplysninger. Hele forskningsartikler er ofte opdelt i lignende sektioner, men de er længere og har flere detaljer.

Baggrund
Baggrundsafsnittet forklarer generelt, hvad der tidligere var kendt om tilgængelige behandlinger og den sygdom, der undersøges, og hvilke spørgsmål forskningen sigter mod at besvare. Dette afsnit fortæller normalt læseren, hvilke kræftformer og behandling(er), der undersøges i det kliniske forsøg. Dette afsnit kan også kaldes introduktion eller formål.

Metoder
Metodeafsnittet beskriver generelt, hvordan det kliniske forsøg blev designet, herunder hvad der blev målt. Kliniske forsøg måler endepunkter. Nogle endepunkter undersøger en behandlings effektivitet, eller hvor godt den virker, mens andre ser på dens sikkerhed og tolerabilitet ved at måle bivirkninger.

I mange kliniske forsøg tildeler forskerne tilfældigt deltagerne til forskellige behandlingsgrupper inden for undersøgelsen. Tilfældig tildeling af deltagere kan hjælpe med at balancere grupperne, så visse karakteristika ved deltagerne, som kan påvirke forsøget, vil eksistere mere jævnt mellem grupperne. Grupperne af deltagere udgør det, der er kendt som undersøgelsens "arme", og behandlingerne kan variere mellem armene. I et fase 3 klinisk forsøg modtager deltagerne typisk enten den terapi, der undersøges, en standardbehandling (som er en af de bedste behandlinger, der allerede anvendes til den specifikke kræftsygdom, der undersøges), eller standardbehandling i kombination med et inaktivt stof (også kendt som placebo). Deltagere, der modtager den undersøgte behandling, er i den eksperimentelle arm (eller undersøgelsesarmen), mens de, der modtager en standardbehandling med eller uden placebo, er i komparatorarmen (eller kontrolgruppen).

Behandlinger og endepunkter varierer afhængigt af forsøgets fase. For eksempel omfatter et fase 1 studie ofte kun den behandling, der undersøges, og endepunkterne er typisk fokuseret på sikkerhed, for at bekræfte, om yderligere test af behandlingen kan fortsætte. Som følge heraf kan abstracter for fase 1 og 2 forsøg have lidt anderledes information end abstracter for fase 3 forsøg.

Metodeafsnittet beskriver normalt også detaljer om det kliniske forsøgsdesign. Forsøg kan beskrives som randomiserede, crossover, parallelle, dobbeltblindede eller åben-label. Læs mere om disse udtryk i ordlisten. Forskere vælger det kliniske forsøgsdesign baseret på den behandlingseffekt, de studerer, og de svar, de søger.

Resultater
Resultatafsnittet forklarer resultaterne af undersøgelsen. Dette afsnit fortæller læseren, hvad der blev lært i forsøget, herunder om undersøgelsesbehandlingen var effektiv, og om eventuelle sikkerhedshændelser, som deltagerne har oplevet.

I dette afsnit bruger forskere statistiske (matematiske) test til at sammenligne resultaterne af de behandlinger, der evalueres. Disse test hjælper med at afgøre, om eventuelle forbedringer, der blev set, skete tilfældigt eller på grund af en reel effekt fra undersøgelsesbehandlingen. Nogle udtryk, der ofte bruges i dette afsnit, omfatter statistisk signifikans, konfidensinterval, hazard ratio og p-værdi. Disse statistiske termer bruges typisk af videnskabsmænd, men du kan spørge din læge eller en anden sundhedsprofessionel om ethvert udtryk, du gerne vil have forklaret mere tydeligt. Du kan også finde det nyttigt at se, om der er en PLS tilgængelig for det kliniske forsøg, eller du kan springe videre til konklusionsafsnittet, som diskuterer de vigtigste ting fra undersøgelsen.

Konklusion
Konklusionsafsnittet, nogle gange kaldet diskussion, opsummerer, hvad der blev lært af det kliniske forsøg og eventuelle fremtidige trin, såsom forslag til mere forskning. Dette afsnit forklarer, hvad resultaterne betyder i forhold til det kliniske forsøgs mål, såsom at forklare, om den kræftbehandling, der undersøges, havde en gavnlig effekt på sygdommen hos deltagerne i forsøget og blev anset for tilstrækkelig sikker. Det kan også forklare, hvordan disse resultater er vigtige for kræftsamfundet. Dette afsnit kan også omfatte undersøgelsens begrænsninger, som er svagheder, der kan påvirke undersøgelsens resultat og konklusioner. Nogle eksempler omfatter begrænsning af deltagernes alder, udelukkelse af personer med andre sygdomme, såsom hjertesygdomme osv. Begrænsninger af studiet er ofte ikke inkluderet i abstractet, men snarere i den fulde forskningsartikeltekst. Nogle undersøgelser kan også have et separat afsnit om begrænsninger.

At forstå det seneste inden for kræftforskning kan hjælpe dig med at træffe mere informerede test- og behandlingsbeslutninger sammen med dit kræftplejeteam. Tal med din læge eller et medlem af dit sundhedsteam, hvis du har spørgsmål om kræftforskning.

Informationen som gives her, er af generel karakter og kan ikke erstatte rådgivning af egen læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale. 

PP-UNP-DNK-0480