
At skabe sunde vaner
Overvej de små beslutninger, der bliver til en del af din overordnede livsstil.
Fokuser på at skabe gode vaner
En vane er alt, hvad du gør regelmæssigt nok til, at det bliver en naturlig ting. Det betyder, at du gør det næsten uden at tænke over det. Alle har både nogle gode og dårlige vaner.
Begynd med at tænke på dine daglige aktiviteter. I løbet af dagen træffer du mange beslutninger – f.eks. hvad du spiser, hvor du tager hen, og hvad du laver. Når du har kræft, er der mange ting i dit liv, du ikke kan kontrollere. Men du kan udforske måder at håndtere ting som din kost, motion og hobbyer.
Start småt, og byg videre derfra
Vælge en ting, du kan måle, som din første nye vane. Det skal være noget, du kan gøre med det samme. Nu er opgavne at gøre det regelmæssigt.
Her er et par eksempler, du kan prøve:
- Gå en kort tur, hvor du holder pauser efter behov
- Udvid din kost til at inkludere mere fuldkorn, flere frugter og grøntsager
- Start på en hobby, der gør dig glad
Sundhedspersonalet kan have andre idéer til, hvad din første nye vane kan være. Tal med dem for at finde ud af, hvilke små ændringer, der er bedst for dig.
Nyd gåturen ved at inkorporere disse ideer
Et eksempel på en ny vane kan være at tilføje regelmæssige gåture til din rutine. Her er et par idéer til at hjælpe dig med at forme denne vane og gøre den til noget, du nyder.
- Tag en ven med
Du kan arrangere følgeskab af en ven, et familiemedlem eller en nabo. - Hold øje med vejret
Inden du tager afsted, bør du tjekke det lokale vejr. Om sommeren kan det være en god ide at gå om morgenen eller aftenen, så du undgår den varmeste tid på dagen. - Vælg behageligt tøj
Sørg for, at du vælger sko og tøj, der er behagelige og egnede til vejret.
- Drik vand
Husk at holde dig hydreret. Det kan hjælpe at tage en vandflaske med dig.
- Gør det nemt
Planlæg en gårute med en afstand, der passer til dig. Det kan være en kort gåtur rundt i kvarteret. Eller du kan køre til en park i nærheden, hvis du trænger til nye omgivelser.
Følg dine fremskridt, og beløn dig selv
Brug en kalender til at holde styr på dine fremskridt i 4 uger. Overvej hvordan du kan belønne dig selv efter de første 4 uger. Er der et sted, hvor du gerne vil hen? Noget, du længe har ønsket at prøve? Det vil give dig noget at se frem til. Og det kan hjælpe dig med at fokusere på din nye daglige vane.
Din fire ugers udfordring med en sund vane
Prøv at holde dig til din vane i 4 uger. Tænk over, hvordan din nye vane påvirker dit humør og din energi. Hvis du glemmer en dag, så indhent det, når du kan. Bare bliv ved med at gøre det, så godt du kan.
De helbredsoplysninger som gives her er kun beregnet til uddannelsesmæssigt formål, de kan ikke erstatte samtaler med sundhedspersonalet. Alle beslutninger vedrørende patientbehandling skal træffes af sundhedspersonalet under hensyntagen til patientens unikke karakteristika.
Informationen som gives her er af generel karakter og kan ikke erstatte rådgivning af egen læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale.
PP-ONC-DNK-0597