Forstør tekst A A A

Læs håndbogen om MBC – metastatisk brystkræft

En grundig og informativ – men samtidig nænsom bog – til personer med metastaserende brystkræft (MBC), til deres pårørende eller andre, der har berøring med MBC. Bogen sætter ord på, hvad MBC medfører for dem, der er ramt og lever med sygdommen og forklarer sygdommen og fagudtryk for læseren.

Denne bog handler om brystkræft, som har spredt sig til andre steder i kroppen. Det, man også kalder metastaserende, metastatisk eller i lægesprog dissemineret brystkræft. Her kalder vi det MBC, som er en forkortelse af det engelske Metastatic Breast Cancer. 

Bogens første del fokuserer på MBC, mens anden del rummer information om brystkræft  generelt, og den kommer bl.a. rundt om: 
 
Hvad metastaserende brystkræft egentlig er. Hvad der sker i kroppen, når sygdommen rammer. Hvordan man behandler MBC – og hvad betyder det for ens hverdag og livskvalitet, børn, partner, arbejdsliv og økonomi. 
 
I bogen forklares også en lang række fagtermer, typer af bryskræft, sygdomsstadier og arvelighed i brystkræft, så læseren er både grundigt men også nænsomt informeret om det, vedkommende går eller skal igennem. 

Bogen er skrevet af psykolog og kommunikationskonsulent Randi Krogsgaard.  

I håbet om at dette kan være bare en lille hjælp. 

MBC
Læs bogen her

 

Informationen som gives her, er af generel karakter og kan ikke erstatte rådgivning af egen læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale. 

PP-UNP-DNK-0310