Forstør tekst A A A

Fem tips til at skabe velvære for krop og sjæl

7 min. Læs

Velvære er mere end en fornemmelse, det er også handlinger som kan være kraftfuldt når det bruges proaktivt. Velvære er defineret ved det at føle sig godt tilpas, fysisk og/eller mentalt. En kræftdiagnose kan åbne op for et nyt og øget fokus på vigtigheden af velvære.

Hver dag har du mulighed for at træffe det valg, som giver det bedste til din dag. Når du synes, fokus er for meget på sygdomsrelaterede emner, såsom bivirkninger eller negative tanker, så kan velvære hjælpe dig med at tænke og se anderledes på tingene.

Når du arbejder med velvære, så handler det om at udføre enkle, specifikke handlinger og foretage ændringer i dagligdagen. Ændringer i form af sunde vaner, såsom motion, god ernæring og møder med støttende relationer, indvirker positivt på dit helbred og velbefindende, især når man står over for kræft.

Her er fem tips til din personlige velvære.

1. Bliv din egen cheerleader: styrken ved tale dig selv op

Din hjerne er ansvarlig for både handlinger og reaktioner. Din hjerne kontrollerer mange automatiske funktioner, f.eks. vejrtrækning, men den hjælper dig også med at tænke og føle. Følelser af frygt eller angst kan nogle gange opstå i bestemte situationer, men andre gange kommer følelsen helt ud af det blå. Dette kan skyldes dårlige eller negative oplevelser, som din krop tidligere har været udsat for.

Men din hjerne er heldigvis i stand til at tilpasse sig nye opgaver og situationer. Prøv at tænke tilbage på en gang, hvor du skulle lære noget nyt? I starten var det udfordrende, men med tiden blev det nemmere, da du begyndt at tro på, at du kunne gøre det. Du kan lære at vende negative tanker til positive tanker ved hjælp af selvtale.

Selvtale er den konstante strøm af tanker, der kører rundt i dit hoved. Disse tanker kan være enten positive eller negative. Din selvtale kan være logisk og fornuftig, men den kan også komme fra tidligere erfaringer eller misforståelser. Positive tanker eller optimisme, kan forbedre dit fysiske velbefindende og hjælpe til med at håndtere hverdagens stress.

Prøv disse strategier til at forbedre din selvtale.

  • Tal højt til dig selv. Sig dit navn direkte, i stedet for bare at tale til dig selv
    • Hvis det føles mærkeligt at tale til dig selv, så kan du tale til et kæledyr eller endda en plante. Hvis det er en udfordring for dig at tale højt, eller hvis du ikke er alene, kan du skrive i et hæfte, notere ting på din telefon eller sende dig selv en e-mail
  • Lyt til de ord og den tone, du bruger. Taler du positivt eller negativt?
  • Giv dig selv positiv feedback, når du har udført en opgave, uanset hvor stor eller lille den er
  • Beskriv for dig selv hvor vidunderlig en af dine positive egenskaber eller evner er, såsom din tålmodighed eller din evne til at lave mad

2. Bevæg dig hver dag

Både din sjæl og din krop har stor gavn af planlagt fysisk aktivitet eller motion. Faktisk har motion vist sig at kunne forbedre hjertesundhed, muskelstyrke, træthed, angst, depression og generelt velbefindende hos mennesker, der lever med kræft.

Motion fremmer ikke kun dit fysiske helbred, men kan også have en positiv effekt på hjernen, efterhånden som du bliver ældre. Det kan reducere risikoen for kognitiv svækkelse. Kognitive færdigheder påvirker dine evner til at tænke, men også din dømmekraft, hukommelse og indlæring. Motion kan også forbedre din mobilitet og hjælpe dig med at genvinde din fysik og uafhængighed i hverdagen.

Prøv følgende tips til mere motion i løbet af dagen.

  • Lav en tidsplan, og brug en eventuel en alarm, så du bliver opmærksom på at røre dig i 10 minutter hver dag. Disse 10 minutters aktiviteter bør være ud over de ting, som du allerede gør regelmæssigt, f.eks. at gå i bad eller lave mad
  • Prøv disse øvelser for at hjælpe med at forbedre din balance
  • Lær nye måder til at bevæge dig indendørs.

3. Mad er brændstof

Ernæring er kroppens brændstof. Mad fungerer som brændstof i din krop, på samme måde som en bil bruger benzin. Med den rigtige benzin kører din bil mest optimalt. Og fordelene ved god ernæring er velkendte, men visse forhindringer, kan gøre det at spise sundt til en udfordring, f.eks ændret smagsopfattelse. Hvis du har muligheden, så kan en klinisk diætist, hjælpe med at udarbejde en personlig kostplan.

Nedenstående tips kan være med til at optimere din krop. Fokuser på 1-2 trin ad gangen, så du kan skabe vedvarende vaner.

  • Lad grøntsager og frugt udgøre hovedbestanddelen af dine primære måltider. Udover frugt og grøntsager omfatter det også frø, nødder og fuldkorn
  • Vælg frugt og grønsager som er friske eller frossen frem for på dåse
  • Læs næringsdeklarationen på dine fødevarer, så du er klar over ingredienserne og portionsstørrelser. Hvis du ikke kender en ingrediens, kan du vælge et andet produkt
  • Begræns indtagelsen af drikkevarer, som er sødet med sukker (sodavand, sportsdrikke og drikkevarer med frugtsmag)
  • Begræns indtagelsen af rødt og forarbejdet kød, såsom bacon, pølser, kødpålæg og hotdogs
    • Hvis du spiser rødt kød, kan du vælge at spise magert kød og mindre portioner. 
    • Vælg fisk, fjerkræ eller bønner som alternativer til kød (oksekød, svinekød og lam)
  • Vælg fuldkornsbrød, -pasta og -produkter fremfor produkter fremstillet af raffineret korn, og brune ris i stedet for hvide ris
  • Begræns indtagelsen af madvarer, der indeholder raffinerede kulhydrater, herunder kager, slik, sukkersødede morgenmadsprodukter og andre fødevarer med højt sukkerindhold

4. Gør de ting, som du kan lide at gøre

Nydelse og fornøjelser er en vigtig del af at leve et lykkeligt liv. Et bedre humør og et glad liv, er følgerne af gøre ting man kan lide.

Antallet og længden af dine aktiviteter kan påvirkes af dine behandlinger og dit energiniveau. I de tilfælde juster så, og gennemfør det du er i stand til.

  • Skriv en liste over de aktiviteter. som du kan lide at gøre
  • Lav en liste over ting, som du har brug for hjælp til at gøre, og hav den klar, når nogen spørger, hvordan de kan hjælpe dig
  • Planlæg at udføre en aktivitet hver dag, som du er særlig glad for, såsom at læse, ringe til en ven eller spille et spil
  • Se billeder af dem, du elsker, eller se videoer, der får dig til at grine

5. Skab nære forbindelser

Mennesket er et flokdyr. Som sociale væsener er en af de vigtigste årsager til glæde forholdet til andre mennesker. Men en kræftdiagnose kan ændre din omgangskreds, og give dig mulighed for at oprette en ny fyldt med personer, som har oplevet det samme som dig.

Overvej forskellige måder at holde forbindelsen med din omgangskreds på:

  • Find frem til den måde, der fungerer bedst for dig: det kan være via telefonen, personligt møde eller ved hjælp af videochat eller over de sociale medier
  • Skriv eventuelt ned, hvad du søger i relationen, f.eks. støtte, en samtale eller en aktivitetsven. På den måde får du bedre en idé om, hvad du er på udkig efter og har behov for.
  • Spørg evt. dit sundhedspersonale om de har forslag eller tips til at opbygge eller finde din egen støttekreds
  • Hjælp andre ved at melde dig som frivillig. Der kan være personlige og online muligheder for at bidrage.

Du vil nok ikke bemærke forskel på, hvordan du har det med det samme du starter med at fokusere på dit velvære. Men de giver hver især et lille positivt skub til dit velvære!

De oplysninger som gives her er kun beregnet til uddannelsesmæssigt formål, de kan ikke erstatte samtaler med sundhedspersonalet. Alle beslutninger vedrørende dit helbred og din ernæring bør træffes sammen med dit sundhedspersonale.

Informationen som gives her er af generel karakter og kan ikke erstatte rådgivning af egen læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale.

PP-ONC-DNK-0637