Forstør tekst A A A

Følelsesmæssig velvære og myelomatose

4 MIN. Læs

En alvorlig diagnose, som fx myelomatose, påvirker ofte ens psykologiske velbefindende (hvordan de føler sig følelsesmæssigt). Dette skyldes blandt andet chokket ved at modtage diagnosen, men kan også være en bivirkning som følger med visse behandlinger. 

 

Det er vigtigt at identificere samt forsøge at reducere negative følelser (tristhed, angst eller depression), fordi disse følelser kan påvirke, forholdet til dine venner og familie.

Her beskrives af nogle af de anvendte udtryk, som du kan finde nyttige: 

  • Mental sundhed: refererer til en persons følelsesmæssige, psykologiske og sociale velbefindende. Det påvirker, hvordan de tænker, føler og handler. Persons mentale sundhed er basis for, hvordan de håndterer stress, hvordan de forholder sig til andre, og hvordan de træffer valg 
  • Psykologisk byrde: Dette beskriver her alle de negative virkninger, som myelomatose kan have på en persons mentale sundhed. 'Psykologisk' henviser til en persons sind eller tanker, og 'byrde' henviser til vanskeligheden eller bekymringen forårsaget af noget  

 

Psykologisk byrde af myelomatose 

Mennesker, der lever med myelomatose, kan føle sig triste, ulykkelige, ensomme og ængstelige og følelsen kan opstå på alle tidspunkter og stadier af deres sygdom. Årsagerne kan være mange, men kan opstå på grund af usikkerheden omkring, hvad diagnosen betyder. Den kan også komme som følge af ændringer i behandlingen, eller fordi sygdommen er kommet tilbage efter, at sygdommen har været under kontrol. 

Det er vigtigt at vide, at denne tristhed, ensomhed og følelsen af at være ulykkelig kan have baggrund i bekymringer eller frygt. Nogle vil finde det svært at koncentrere sig, have søvnbesvær, rysten, tør mund, føler irritation, vrede eller føle sig syg. 

Disse følelser kan komme til at fylde mere og mere især, hvis der også sker andre ændringer i ens liv. Det kan være, at du ikke er i stand til at arbejde, har økonomiske bekymringer, eller hvis du ikke er i stand til at gøre så meget, som du tidligere har kunnet. 

Disse følelser kan påvirke sammenværet med ens venner og familie og derfor kan sociale lejligheder, som fødselsdage eller helligdage kan være særlig vanskelige og starte en bred vifte af stærke følelser, som ensomhed, træthed med mere.  

Nogle af nedenstående teknikker, kan måske være anvendelige i sådanne situationer. 

  

Tips til reduktion af psykologisk byrde 

Dit følelsesmæssige og mentale helbred kan ændres når som helst efter en myelomatosediagnose. Det er helt normalt at føle sig vred, trist eller frustreret. Nedenfor er der flere måder hvorpå, du kan forsøge dig med for at hjælpe med at håndtere disse følelser. 

  • Kommunikation 

At tale med dit sundhedsteam kan hjælpe dig til at forstå, hvad en diagnose af myelomatose kan betyde for dig. Sundhedsteamet vil også kunne vejlede om fordele og risici ved behandlingerne. Du kan også tale med venner og familie eller grupper med andre myelomatosepatienter om, hvordan du har det. Hvis du finder det svært at fortælle om dine følelser over for dine kære, kan en måske være bedre for dig at tale en patientforening, patientgrupper eller en rådgiver. Pårørende og andre ressourcer kan blive en vigtig kilde til opmuntring og støtte. 

  • Egenomsorg og mental velvære 

Det er vigtigt, at du tager dig tid til at passe på dig selv, især når du føler dig stresset, ængstelig eller ensom. Dette kan gøres ved at du fortsætter eller finder nye hobbyer eller aktiviteter, som du nyder. Det kan være en ny form for motion, lære afslapningsteknikker såsom yoga, meditation eller hypnose. Det at have en rutine, der involverer både arbejde og sociale aktiviteter, kan afhjælpe uønskede følelser. Men det kan også være en rutine som sikrer den hvile, du har brug for. 

  • Behandlinger 

Hvis du stadig kæmper med stress efter at have prøvet ovenstående teknikker, kan dit sundhedsteam hjælpe dig på andre måder. De kan ordinere behandlinger for at hjælpe, eller de kan sætte dig i kontakt med psykiatriske fagfolk, der kan hjælpe dig med at håndtere stressede situationer. 

  • Andre nyttige ressourcer 

Der er en række nyttige ressourcer til rådighed for dig, såsom patientwebsteder, lokale myelomatosegrupper eller artikler skrevet af andre patienter, der lever med myelomatose. 

Hvis du oplever episoder med intens angst eller depression, kan det forværre symptomerne på myelomatose. Det er derfor vigtigt, at du kommunikerer med dit sundhedsteam om din følelsesmæssige tilstand på samme måde, som du gør om din fysiske tilstand, så de kan henvise dig til de personer, som kan hjælpe dig videre. 

 

Informationen som gives her er af generel karakter og kan ikke erstatte rådgivning af egen læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale. 

PP-UNP-DNK-0338