Forstør tekst A A A

Overvejelser om kost og ernæring: Forstoppelse

2 min. Læs

Forstoppelse kan være forårsaget af visse kræftbehandlinger samt af kvalme og smertestillende medicin, kostændringer eller et fald i dit sædvanlige aktivitetsniveau.  Forstoppelse forekommer, når afføringen bliver hård, tør og svær at komme af med.  Dine afføringer kan være mindre hyppige, smertefulde og ledsaget af mavesmerter, luft i maven eller blod i afføringen.   Du kan føle dig oppustet og have kvalme.

Tips til personer, der oplever forstoppelse:

  • Sørg for at få væske nok.  Drik mindst 8-10 glas væske om dagen
  • Indtagelse af varme væsker kan hjælpe med at stimulere afføringen
  • Indtag fødevarer, der er rige på kostfibre, såsom klid, fuldkornsbrød, ris, morgenmadsprodukter og pasta samt frisk frugt og grøntsager, bønner og nødder
  • Hvis luft i maven er et problem, skal du begrænse indtagelse af fødevarer såsom sodavand, broccoli, blomkål, kål, ærter, bønner, løg og rå peberfrugter, der giver luft i maven.  Undgå også at sluge luft ved at begrænse brug af sugerør eller tyggegummi
  • Hold dig aktiv.  En kort gåtur kan hjælpe med at behandle og forebygge forstoppelse
  • Tal med din læge, hvis du synes, at kostomlægning ikke hjælper med at forbedre afføringen. Du kan måske have brug for medicin til at fremme dit afføringsmønster

Snak altid med din læge eller sygeplejerske om, hvad du oplever.  Kontakt din læge, hvis du ikke har haft afføring i 2-3 dage, eller hvis du har usædvanlige smerter eller ubehag, eller oplever blødning fra endetarmen.

 

De helbredsoplysninger som gives her er kun beregnet til uddannelsesmæssigt formål, de kan ikke erstatte samtaler med sundhedspersonalet. Alle beslutninger vedrørende patientpleje skal træffes sammen med sundhedspersonale.

Informationen som gives her er af generel karakter og kan ikke erstatte rådgivning af egen læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale.

PP-ONC-DNK-0646