Forstør tekst A A A

Depression og angst, når du lever med kræft

6 min. Læs

Kræft kan have stor indvirkning på dig, dine pårørende og dine omsorgsgivere. Du kan føle dig ked af det, bange eller vred. Nogle gange føler du måske det hele på én gang. Andre gange kan du føle dig overvældet af disse følelser, og du ved måske ikke, hvordan du skal håndtere dem.

Nogle gange er man nødt til bare at tage det ind. Det er ægte. Smerterne er ægte. Udfordringerne er virkelige. Frygten er virkelig.

Det kan være skræmmende at indrømme, at du har mørke tanker. Du kan føle dig flov eller bebrejde dig selv, eller du kan ønske at beskytte dine pårørende mod disse smertefulde følelser. Judi, som er poet, lærer og bedstemor med thyreoideacancer i stadie IV, fandt ud af, at det første skridt til at håndtere sine følelser af sorg, bedrøvelse og vrede var at anerkende disse følelser. "Nogle gange er man nødt til bare at tage det ind," fortæller hun. "Det er ægte. Smerterne er ægte. Udfordringerne er virkelige. Frygten er virkelig." Hvis du ignorerer, viger uden om eller nægter disse følelser, vil det ikke få dem til at forsvinde. Du vil måske endda opdage, at jo mere du prøver at undgå disse følelser, jo mere fylder de i dine tanker.

Op til en ud af fire personer med kræft har depression.

Det er helt forståeligt, hvis du oplever at være ked af det, nedtrykt, bange eller usikker, når du får konstateret kræft. Men hvis disse følelser er konstante, varer i lang tid eller forhindrer dig i at udføre de ting, du normalt gør, kan de være tegn på klinisk depression eller angst. Hvis du oplever depression eller angst efter at have fået konstateret kræft, er du ikke alene. Det kan hjælpe dig at vide, at angst og depression er to af de mest almindelige symptomer, som personer, der har kræft, oplever. Faktisk oplever op til en ud af fire personer med kræft, at de får depression.

Der er mange grunde til, at personer, der lever med kræft, er tilbøjelige til at opleve depression og angst:

  • Din krop kan ændre sig som følge af kræft og kræftbehandling. Nogle af disse ændringer kan påvirke dit kropsbillede, hvilket igen kan have en negativ indvirkning på dit selvværd
  • Hvis du ikke har så meget energi til dine venner, familie, arbejde eller naboer, som du havde før din diagnose, kan du føle dig frustreret, og du kan også føle et tab
  • Fysiske symptomer som smerter, kvalme, ekstrem træthed eller udmattelse kan også bidrage til depression og angst
  • Frygt og usikkerhed om, hvad der venter forude, efter du har fået stillet din diagnose, kan også spille en stor rolle

Tegn, du skal være opmærksom på

Depression og angst kan være problemer, du tidligere har lidt af – også før din kræftdiagnose. Men depression eller angst være også være noget helt nyt for dig. Uanset hvad, kan det være en hjælp for både dig og dine omsorgsgivere at vide, hvilke tegn eller symptomer I skal være opmærksomme på.

Almindelige tegn på depression

  • Konstant følelse af nedtrykthed, håbløshed eller tomhed
  • Mangel på interesse i de fleste aktiviteter, næsten hver dag
  • Større vægttab eller -øgning
  • En følelse af at være langsom eller rastløs hver dag
  • Ekstrem træthed, udmattelse eller mangel på energi
  • Svært ved at sove eller sover for meget
  • Svært ved at fokusere, huske eller træffe beslutninger
  • Skyldfølelse, lavt selvværd eller hjælpeløshed
  • Selvmordstanker

Husk, at kræft og visse kræftbehandlinger kan være årsag til nogle af disse symptomer. Men hvis du har fem eller flere af disse symptomer næsten hver dag i to uger eller mere, eller hvis symptomerne er alvorlige nok til at forstyrre din dagligdag, kan de være tegn på klinisk depression. Tal med din læge, hvis du har nogle af disse symptomer.

Almindelige tegn på angst

  • Konstant bekymring, eller følelsen af at du ikke har kontrol over tingene
  • Svært ved at løse problemer
  • Svært ved at koncentrere dig
  • Muskelspændinger
  • Rysten eller sitren
  • Følelse af uro eller anspændthed
  • Tør mund
  • Irritabilitet eller vredesudbrud

Hvis du oplever disse symptomer næsten hver dag, og disse følelser forstyrrer din dagligdag, kan du have angst. Sørg for at tale med din læge om disse symptomer.

Panikanfald

Panikanfald kan også være et symptom på angst. Et panikanfald er en pludselig følelse af intens frygt. Ofte rammer et panikanfald personen meget pludseligt, varer i flere minutter og bliver mest intenst efter ca. 10 minutter.

Symptomer på et panikanfald

  • Vejrtrækningsbesvær eller følelsen af at blive kvalt*
  • Hurtigt hjerteslag*
  • Føler sig omtåget, svag eller svimmel*
  • Brystsmerter*
  • Følelse af at blive kvalt*
  • Rysten eller sitren
  • Svedtendens
  • Føler sig ude af kontrol
  • Føler behov for at slippe væk
  • Følelsesløshed eller en prikkende fornemmelse
  • Føler sig "uvirkelig" eller "løsrevet" fra sig selv
  • Kuldegysninger eller hedeture

*Hvis du, eller en af dine nærmeste, oplever nogen af disse første fem symptomer, kan det være tegn på en akut eller livstruende tilstand, såsom shock, hjerteanfald, ubalance i blodkemien, en kollapset lunge, en allergisk reaktion eller noget andet. Gå ikke ud fra, at disse symptomer er relateret til angst. Ring straks 112 eller lægevagten.

Sådan kan du tale om din depression eller angst

Som med enhver alvorlig helbredstilstand er det vigtigste, du bør gøre, at søge hjælp. Husk, at mange føler sig overvældede, bange, deprimerede eller ængstelige, når de lever med kræft. Og der er ingen grund til, at du skal stå alene med disse følelser.

Jeg fik kemoterapi og strålebehandling. Jeg var også deprimeret, og det skulle behandles samtidig med min kræft.

For Lynn, som er mor og bedstemor, var det katastrofalt, da hun fandt ud af, at hun havde brystkræft i stadie III. I tre år havde hun følt, at der var noget galt med hendes helbred. Hun og hendes læger forsøgte at finde ud af, hvad der var galt, og det tog to biopsier, før hun fik stillet diagnosen. Efterfølgende blev Lynn ved med at spørge sig selv, "Hvorfor sagde jeg ikke noget før?" Hun havde svært ved ikke at tænke på alle de år, der var gået – år, hvor hun kunne have fået behandling for sin kræftsygdom. "Jeg fik kemoterapi og strålebehandling," fortæller hun. "Jeg var også deprimeret, og det skulle behandles samtidig med min kræft."

Tal med din læge, hvis du oplever nogen af de almindelige symptomer på depression eller angst. Det kan være en hjælp at tale med nære venner, familie eller omsorgsgivere først.

Fokus på dit mentale helbred

Sundhedspersonalet ved, hvor vigtigt det er for personer, der lever med kræft, at få støtte til depression og angst. Men desværre kæmper mange stadig for at få den hjælp, de har brug for.

Du og dit sundhedsfaglige team har måske allerede meget at koncentrere jer om, fra udforskning af forskellige behandlingsmuligheder, til gennemgang af testresultater, til håndtering af bivirkninger. Det kan være svært at finde tid til at tale om dine følelser, samtidig med at du også får behandling for din kræftsygdom. Men dit sundhedsfaglige team kan ikke hjælpe dig med at håndtere din depression eller angst, medmindre du fortæller dem, hvad du oplever. Husk, at dit følelsesmæssige velbefindende også er vigtigt.

Informationen som gives her er af generel karakter og kan ikke erstatte rådgivning af egen læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale.

PP-UNP-DNK-0301