Forstør tekst A A A

Knoglerelaterede problemer ved myelomatose

5 MIN. Læs

Myelomatosepatienter oplever ofte smerter, da deres knogler nedbrydes hurtigere. Der findes forskellige muligheder for at imødekomme disse smerter.

 

Hvad sker der med knoglerne ved myelomatose? Den menneskelige krop erstatter konstant materialet i knoglerne ved at nedbryde eksisterende knoglevæv og erstatte den med nyt knoglevæv. Knoglesygdom, hvor knoglevæv nedbrydes hurtigere, end den kan erstattes, er almindelig i myelomatose. Dette påvirker ca. 85% af patienterne.

Når myelomatose beskadiger knoglerne kan det føre til brud, smerter, muskelsvaghed, følelsesløshed og for meget calcium i blodet. Myelomatose påvirker for det meste rygsøjlen, men kan påvirke enhver knogle i kroppen, særligt de længere knogler i ben og arme.

Smerter i knoglerne, knoglesygdom, brud eller nerveskader nær knoglerne kan forårsage smerte. Denne smerte kan påvirke din evne til at bevæge dig, socialisere og arbejde, men også dit energiniveau og humør kan rammes. Behandling af knoglesygdom og smerte er derfor en meget vigtig del af at hjælpe mennesker med myelomatose. 

 

Behandling af knoglesygdom 

Behandling af knoglesygdom kan nedsætte den smerte, som du føler. De mest almindelige behandlingsmuligheder omfatter en gruppe lægemidler kaldet bisfosfonater, men også bestråling af de beskadigede områder af en knogle (strålebehandling) og kirurgi anvendes. 

  • Bisfosfonater: Disse behandlinger styrker knoglerne og forhindrer knoglerne i at brække. Bisfosfonater kan forårsage lokale reaktioner på injektionsstedet og påvirke dine nyrer, tænder og kæbe. Disse bivirkninger kan behandles med kosttilskud med ekstra vitamin D3 og calcium, eller ved at reducere eller midlertidigt stoppe bisfosfonatbehandlingen. Dette er noget, som du aftaler med din behandlende læge. Bisfosfonater kan også bidrage til at reducere calciumniveauer hos mennesker, der har for meget calcium i deres blod.
  • Strålebehandling: Denne behandling bruger stråling til at dræbe kræftceller, så ny knogle kan vokse frem 
  • Kirurgi: Kirurgi bruges til at behandle knoglesygdom i rygsøjlen. Brækkede knogler fastgøres med en speciel knoglecement, nogle gange ved hjælp af en lille ballon. Ballonen skal holde knoglerne i den korrekte afstand fra hinanden og forhindre skade på dine nerver. Kirurgi kan også være nødvendig, hvis et brud kan skade nerverne, eller hvis der er pres på en nerve, som påvirker din evne til at bevæge dig 
  • Enheder til at hjælpe mobilisering: Brug af ryg- eller nakkebøjle kan hjælpe med mobilisering. Det sker, at kirurgen vurderer, at indsættelse af stænger eller plader i rygsøjlen vil kunne forhindre mere knogleskade eller nervekompression og dermed lindre smerter 
  • Myelomatosebehandling: Den medicinske behandling, du modtager for at dræbe myelomatoseceller, kan også bidrage til at forhindre, at knoglesygdommen bliver værre. 

 

Behandling af smerter forårsaget af knoglesygdom 

Ud over at gøre knoglerne stærkere ved hjælp af de ovenfor beskrevne behandlinger kan smerter forårsaget af knoglesygdom behandles med medicin, kost og livsstilsændringer. Smertebehandlingen afhænger af smerten, og du bør altid tale med dit sundhedsteam, før du skifter eller påbegynder behandling. 

Dit sundhedsteam kan hjælpe med at anbefale smertebehandlinger, der kan købes i håndkøb på apoteket eller ordineres af din læge. 

Smerter kan også reduceres ved livsstilsændringer, herunder blid motion samt nedsættelse af rygning og alkohol. Motion hjælper med at opretholde mobilitet, øger knoglesundheden og reducerer smerte og stress. Det er også vigtigt at spise sundt, fordi dette kan hjælpe med at forhindre nerve- og knogleskader, og det kan også reducere stress. Dit sundhedsteam kan anbefale kosttilskud med calcium og D-vitamin for at holde dine knogler sunde. 

Du kan også prøve andre komplementære behandlinger til behandling af smerte, såsom massage, påføring af varme eller kulde på smertefulde områder, fysioterapi, akupunktur, rådgivning, meditation, hypnose eller brug af en lavspændings elektrisk strøm (transkutan elektrisk nervestimulering, også kendt som en TENS-maskine). 

 

Pårørende til patienter med begrænset mobilitet 

Hvis du passer på en person med myelomatose, som ikke er i stand til at bevæge sig ret meget på grund af knoglesygdom, skal du muligvis hjælpe dem med nogle daglige opgaver. Disse kan omfatte at komme ind eller ud af sengen, op af stolen eller i brusebadet. Det kan også være at hjælpe dem til med at blive mere komfortable i deres stol eller seng.

 

Kommunikation med dit sundhedsteam 

Patienter med myelomatose bør fortælle deres sundhedsteam om deres smertesymptomer, så de kan arbejde sammen om bedst muligt at behandle smerten. Informer dit sundhedsteam om, hvordan dine behandlinger får dig til at føle og om eventuelle nye smerter. Du bør altid tale med dit sundhedsteam, før du starter på nye behandlinger, selv dem, du kan købe i håndkøb.  

 

 

Informationen som gives her er af generel karakter og kan ikke erstatte rådgivning af egen læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale.    

PP-UNP-DNK-0418