Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.
Gå til hovedindhold

Ernæring

ernæring

Ernæring

.

 

Kost og ernæring kan hjælpe med at ruste dig bedst muligt til et behandlings- og sygdomsforløb.


Kosten har betydning for din styrke, og det er derfor vigtigt at spise sundt og varieret og få proteiner, kulhydrater, fedtstoffer, vitaminer, mineraler og vand hver dag. Sundhedsstyrelsens kostråd er en god guide til, hvad der er fordelagtigt at spise, også under et kræftforløb.

Mange oplever dog, at det ikke er helt så nemt at få spist det anbefalede. Et kræftforløb vil ofte være præget af manglende appetit, smagsændringer, lugtforstyrrelser samt kvalme og opkast. Det betyder, at mange taber sig hurtigt. I sådan en situation er det nødvendigvis ikke det vigtigste at spise sundt, men derimod at få nok energi og undgå for stort et vægttab.

Det kan derfor betale sig at vælge mad og drikke med meget energi og protein. Kræftens Bekæmpelse har samlet en oversigt over gode råd til dem, der døjer med appetitten. De har blandt andet en liste over fødevarer, som du måske kan have gavn af at spise ekstra af:

Fødevarer med højt energiindhold: avocado, vegetabilske olier, ost, nødder, tørret frugt, fed fisk, fuldfede mejeriprodukter, chokolade og desserter med højt kalorieindhold.
Fødevarer med et højt proteinindhold: æg, mejeriprodukter, fisk, fjerkræ og kød, nødder og bælgfrugter.

Et simpelt tip til at få så meget energi som muligt er at tilsætte så meget smagsneutral olie som muligt til maden, såsom raps- eller solsikkeolie, eller at erstatte vand og mælk i for eksempel saucer og supper med fløde.

På disse sider kan du læse mere om ernæringsrelaterede bekymringer samt hvordan du kan håndtere problemer som manglende appetit, forstoppelse/diarre, træthed, mundtørhed og kvalme.

 

Velvære

Læs mere om:
Fruits and vegetables

En velafbalanceret kost omfatter sunde fødevarer fra alle fødevaregrupper. Det omfatter protein, kornprodukter, frugt og grøntsager samt sunde fedtstoffer.

 

Informationen som gives her, er af generel karakter og kan ikke erstatte rådgivning af egen læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale. 

PP-UNP-DNK-0228